Er imozop og imovane det samme

Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af den tilgængelige faglige litteratur og kilder, der var aktuelle på tidspunktet for offentliggørelsen, og dens indhold opdateres ikke efter publicering, hvilket betyder, at sundhedspersonale selv må påtage sig ansvaret for, hvordan rapportens oplysninger anvendes i forbindelse med patientrådgivning eller behandling, idet materialet nu er over fem år gammelt, og det derfor anbefales at hente den oprindelige PDF for yderligere detaljer, hvor et centralt spørgsmål drejer sig om, hvorvidt det er muligt at skifte mellem Imovane® (zopiklon) og Stilnoct® (zolpidem) for at minimere risikoen for afhængighed, et forespørgsel, der blev fremsat af en farmaceut efter, at en læge havde foreslået en ugentlig alternerende anvendelse af de to hypnotika, da patienten viste tegn på at udvikle afhængighed af zopiklon, hvilket nødvendiggjorde en justering af medicinregimet, og svaret på dette er, at zopiklon og zolpidem, trods deres kemiske forskelle både i forhold til benzodiazepiner og indbyrdes, udviser en beroligende effekt, der kan sidestilles med traditionelle benzodiazepiner, dog med en kortere virkningstid, der formodentlig ikke påvirker søvnfaserne væsentligt, selvom begge præparater kan medføre bivirkninger såsom for tidligt opvågnen og dagtidangst, mens den kliniske erfaring med zolpidem stadig er relativt begrænset, og ifølge Fælles kataloget bør behandling med zopiklon ikke strække sig ud over få uger på grund af risikoen for toleranceudvikling, hvorimod zolpidem kun udgør en minimal risiko for afhængighed, når det anvendes som anbefalet, og nyere molekylærbiologiske studier tyder på, at afhængighed af hypnotika delvist kan forklares ud fra virkemekanismerne, idet benzodiazepiner, zopiklon og zolpidem binder sig med varierende affinitet til forskellige alfa-underenheder af GABA_A-receptoren, hvor zolpidem primært interagerer med omega1-receptoren på alfa-underenheden, mens benzodiazepiner og zopiklon binder sig mere uspecifikt, og ved kronisk afhængighed synes der at forekomme en nedregulering af de almindeligt forekommende underenheder på GABA_A-receptoren, hvilket antyder, at langvarig behandling med hypnotika, der potentielt har et lavere afhængighedspotentiale, såsom zopiklon og zolpidem, sandsynligvis kun medfører begrænsede ændringer i receptorens underenheder, men der foreligger alligevel rapporter om enkeltstående tilfælde af misbrug og afhængighed for begge stoffer, og det er endnu uvist, om risikoen for rebound-insomni ved seponering er mindre for zopiklon og zolpidem sammenlignet med korttidsvirkende benzodiazepiner, hvilket betyder, at forskellene i virkemåden mellem de to hypnotika er minimale, da begge anvendes til midlertidige og kortvarige søvnforstyrrelser samt som supplementær behandling i begrænsede perioder ved kroniske søvnproblemer, og på denne baggrund vil en skiftevis behandling med zolpidem næppe være en hensigtsmæssig løsning for en patient, der allerede er ved at udvikle afhængighed af zopiklon, hvorfor konklusionen må være, at der ikke findes belæg for, at en alternerende behandling med Imovane® og Stilnoct® kan forhindre afhængighed, da de to præparater i det væsentlige er sammenlignelige med kun små variationer i deres molekylære virkningsmekanismer, og begge bør derfor kun ordineres i den lavest mulige dosis og udelukkende anvendes til kortvarig behandling over få uger på grund af den tilknyttede risiko for misbrug og toleranceudvikling.