Er det farligt at have tandkødsbetændelse

Selvom du ikke oplever åbenlyse gener, kan der godt lægge en skjult betændelse i tandkødsvævet, som ikke giver sig til kende, men som alligevel kan medføre, at skadelige bakterier trænger ind i blodbanen, og det er derfor afgørende at fjerne både plak og tandsten for at eliminere inflammationen, selvom behandlingsresultatet ofte er mindre effektivt hos personer, der ryger, sammenlignet med dem, der ikke gør.

Ønsker du yderligere oplysninger? Den mest afgørende foranstaltning, du selv kan iværksætte for at forebygge eller bekæmpe tandkødsbetændelse, er at opretholde en grundig og konsekvent mundpleje, da dette minimerer risikoen for alvorlige senfølger som f. eks. løse tænder eller endda tab af tænder. Men hvad kan man konkret gøre for at modvirke problemet, og er tandkødsbetændelse egentlig farlig?

Præcis af den grund bør man opsøge tandlægen ved de første symptomer på betændelse, da formålet med indgrebet er at udrydde inflammationen og forhindre, at den breder sig. Hvor udbredt er egentlig tandkødsbetændelse og dens mere alvorlige form, parodontitis? I de fleste tilfælde kræves professionel tandbehandling for at fjerne både bløde og hårde aflejringer på tænderne, og selvom antibiotikabehandling kan være nødvendig i visse situationer, er det sjældent tilfældet for flertallet.

Kroniske betændelser i tandkødet - også kaldet paradentose - udgør ikke blot en trussel mod tænderne, men kan have vidtrækkende konsekvenser for den generelle sundhed, og derfor er det altafgørende at behandle tilstanden så tidligt som overhovedet muligt. En omhyggelig daglig mundhygiejne er altafgørende, men det er lige så vigtigt at overholde regelmæssige tandlægebesøg for at forebygge og opdage problemer i tide.

Både gingivitis og parodontitis er yderst udbredte tilstande i befolkningen, og den mest effektive måde at undgå eller bekæmpe dem på er ved at følge en korrekt mundplejerutine. Kan tandkødsbetændelse og parodontitis gentage sig, og hvordan udvikler sygdommen sig over tid? Ved at følge tandlægens anbefalinger og vedligeholde en god mundhygiejne med jævnlige kontrolbesøg kan man betydeligt reducere risikoen for, at betændelsen i tandkødet opstår eller forværres, og hvis tandkødslommerne er blevet unormalt dybe, kan det i nogle tilfælde blive nødvendigt med kirurgisk indgreb.

Statistisk set har op mod 90% af befolkningen i en eller anden grad gingivitis, mens omkring halvdelen lider af parodontitis i varierende sværhedsgrad. Betændelse i det væv, der understøtter tænderne, åbner nemlig døren for, at bakterier kan sprede sig til blodbanen, og parodontitis er desuden den hyppigste årsag til tab af tænder i ældre alder, selvom lette former for tandkødsbetændelse ofte ikke betragtes som farlige, da de fleste på et eller andet tidspunkt har oplevet milde symptomer som blødning eller ømhed under tandbørstning.

Forskning tyder dog på, at sådanne betændelsestilstande kan påvirke andre kroniske inflammatoriske sygdomme, herunder diabetes og åreforkalkning. Med den rette behandling og en forbedret mundhygiejne kan sygdommens fremskridt dog standses effektivt, men både gingivitis og parodontitis har en tendens til at vende tilbage, hvis mundplejen ikke er tilstrækkelig grundig, og hvis man undlader de anbefalede regelmæssige tandlægetjek.

Tandlægen vil typisk udføre en omfattende rensning af tænderne som led i behandlingen, men hvordan forebygger man bedst sygdommen, og er den smitsom? Generelt set overføres hverken tandkødsbetændelse eller parodontitis fra person til person, men det er afgørende at stoppe med at ryge, da dette forværrer både forløbet og behandlingsresultatet markant.