Er enhedslisten socialister

Gruppens oprindelse og historiske udvikling kan spores tilbage til en intern konflikt i Socialistisk Standpunkt, hvor en betydelig del af medlemmerne - omkring halvdelen - brød ud for at tilknytte sig Enhedslisten, hvilket førte til dannelsen af den nye organisation Socialisten. Bruddet skyldtes uoverensstemmelser om Enhedslistens strategiske placering på den radikale venstrefløj, og da den eksisterende gruppe ikke kunne enes om en fælles linje, valgte de uenige at etablere deres eget forum.

Ud over at engagere sig i partipolitiske diskussioner inden for Enhedslisten deltager Socialisten aktivt i bredere samfundsmæssige bevægelser, herunder arbejderkampf, elev- og studenterorganisationer samt internationale solidaritetsinitiativer. Organisationens primære kommunikationskanaler omfatter et kvartalsvis tidsskrift, der bærer samme navn, og en dynamisk hjemmeside, hvor der løbende publiceres indlæg af både analytisk, debatpræget og teoretisk art, ofte med fokus på interne stridigheder inden for venstrefløjen og Enhedslisten specifikt.

Ifølge deres egne formuleringer har Socialisten til formål "at fremme den ideologiske og praktiske udvikling af Enhedslisten, at stimulere den politiske og teoretiske debat på venstrefløjen samt at deltage i de sociale kampe og folkelige bevægelser, hvor organisationen kan gøre en forskel. " På det politiske plan markerer Socialisten sig som fortalere for en genopblomstring af arbejderbevægelsens oprindelige revolutionære socialistiske principper, idet de eksplicit afviser de historiske diktaturer under Stalin i Sovjetunionen og Mao i Kina som forvanskede udgaver af socialismen, der endte i degenerering på grund af bureaukratisk undertrykkelse og manglende demokratisk kontrol.

Gruppen profilerer sig desuden som udprægede internationalister og argumenterer for en direkte og ufiltreret solidaritet med progressive kræfter og arbejderklassens kamp globalt. I lyset af økonomiske kriser har Socialisten gentagne gange understreget, at det er samfundets velhavende, der må bære byrden, og at arbejderbevægelsen sammen med Enhedslisten bør gå i offensiven.

Skiftet til en S-SF-R-regering ændrede ifølge gruppen intet ved denne dynamik, idet den nye koalition blot fortsatte nedskæringspolitikken. Socialisten kritiserede skarpt Helle Thorning-Schmidts samarbejde med Det Radikale Venstre, som de opfattede som en bevidst undskyldning for ikke at føre en konsekvent venstreorienteret politik, og krævede i stedet, at de radikale blev ekskluderet fra regeringen for at skabe et rent rødt flertal bestående af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Ydermere opfordrede organisationen til, at Enhedslisten i tæt samarbejde med fagforeningerne og de bredere sympatisørkredse i S og SF skulle lægge pres på partierne for at sikre en mere radikal og klassedrevet politisk kurs. I forhold til udenrigspolitiske spørgsmål har Socialisten taget klart afstand fra dansk våbeneksport, som de betragter som et udtryk for imperialistisk magtudøvelse snarere end humanitære hensyn, og peget på, at våbnene endte hos den irakiske centralregering under den sekterisk prægede shia-ledede Nouri al-Maliki, hvis styre systematisk marginaliserede og forfulgte landets sunnimuslimske befolkning.

Ifølge Socialisten var det netop denne undertrykkelse kombineret med det kaos, der fulgte i kølvandet på Irak-krigen, der skabte grobund for opståen og væksten af Islamisk Stat, og de advarede om, at yderligere støtte til de samme kræfter kun ville forværre konflikterne. Ligeledes rettede gruppen skarp kritik mod, at våbenleverancerne også omfattede den konservative kurdiske leder Masoud Barzani, der tidligere havde aflyst valg, slået ned på fredelige demonstrationer og undertrykt venstreorienterede grupperinger, heriblandt Kurdistans Arbejderparti (PKK).

I stedet for at bakke op om højrefløjens aktører i Irak og Kurdistan argumenterede Socialisten for, at Enhedslisten burde yde uafhængig støtte til venstrefløjens kamp mod Islamisk Stat ved at arbejde for PKK's fjernelse fra terrorlisterne, genåbne sendetilladelsen for Roj TV og direkte kanalisere ressourcer til PKK's militser i deres konfrontation med den ekstremistiske gruppe.

Disse standpunkter blev bl. a. fremlagt som konkrete forslag i forbindelse med den politiske debat i perioden omkring.