Er det svært at blive ambulanceredder

Da den erfarne ambulanceredder Emil Staunsager og hans kollegaer i Hovedstadens Beredskab modtog nyheden om, at deres arbejdsgiver havde mistet kontraktindhentningen for ambulancedriften i Region Hovedstaden, ramte det dem som et koldt brusebad, og en dyb usikkerhed om fremtiden bredte sig øjeblikkeligt blandt personalet, hvor en kollektiv skuffelse nu præger stemningen, mens de står over for et afgørende karrierevalg, der kan få vidtrækkende konsekvenser for både dem selv og den fremtidige akutberedskab i hovedstadsområdet.

For Staunsager, der har viet en betydelig del af sin professionelle karriere til organisationen, var beskedens indvirkning særligt hård, da han ikke alene ser det som et personligt nederlag, men også som et tab for en arbejdsplads, der gennem årtier har udmærket sig ved en enestående kombination af faglig ekspertise, stærkt lederskab og en dybt forankret historisk arv, som nu risikerer at gå tabt i overgangsprocessen.

Det er ikke blot et spørgsmål om at skifte uniform, men om at sige farvel til en institution, der har formået at skabe et unikt miljø, hvor ambulancereddernes og brandmændenes kompetencer smeltede sammen i en symbiotisk tjeneste, der både optimerede ressourceudnyttelsen og sikrede en høj grad af professionel fleksibilitet - noget, den nye kontraktstruktur ikke umiddelbart ser ud til at kunne opretholde.

Staunsager står nu over for et dilemma: Skal han acceptere en overflytning til den nye operatør, eller skal han søge nye udfordringer andensteds, muligvis uden for hovedstadsregionen, da hans loyalitet og tilknytning til Hovedstadens Beredskab er så stærk, at han ikke forestiller sig at kunne yde samme indsats under en anden arbejdsgiver i byen? Den indre konflikt forstærkes af en række udmattende omstændigheder, der har præget de seneste år, hvor coronapandemien satte personalet under ekstremt pres med kronisk underbemanding, tvungne overtidsvagter og manglende basale forplejningsmuligheder under arbejdet - en belastning, der allerede havde slidt ned på moralen, inden udbudsbeslutningen faldt som endnu et slag mod en alligevel allermest sårbar arbejdsstyrke.

Blandt kollegaerne hersker der en udbredt følelse af magtesløshed, og Staunsager vurderer, at mange deler hans skepsis over for at fortsætte i byen under de nye vilkår, især når arbejdsbyrden i hovedstaden traditionelt er markant højere end i mere periferligt beliggende områder, hvor trykket på akutberedskabet er mindre intensivt. Denne tøven kan potentielt eskalere til en massiv frafaldsbølge, der vil ramme den nye kontraktindehaver, Falck, samt regionen hårdt, da tiltrækningen af kvalificerede reddere til byens krævende vagter risikerer at blive yderst problematisk, når den eksisterende stab af erfarne medarbejdere - der netop har trukket på deres dobbeltkompetencer som både ambulancereddere og brandbekæmpere - nu står over for at skulle vælge mellem enten at specialisere sig i én enkelt disciplin eller søge væk fra organisationen helt.

Den eksisterende model, hvor ansatte skiftede mellem at betjene ambulancer og udføre brandbekæmpelse, har ikke alene været en logistisk fordel, men også en kilde til professionel udvikling og variation, der har holdt medarbejderne engagerede trods de hårde arbejdsforhold, og det er netop denne dynamik, der nu trues af den forestående omstrukturering, hvor den fleksible tjenesteform afskaffes.

Staunsager understreger, at det er svært at sætte ord på, præcis hvad der gør Hovedstadens Beredskab så enestående, men peger på, at den langvarige erfaring og den institutionaliserede viden, der er opbygget gennem årtier, har skabt en driftseffektivitet og en kvalitet i patienthåndteringen, som vil være vanskelig at replikere for nye aktører på kort sigt, uanset deres ressourcer.

Med overleveringen af opgaven lige om hjørnet står han og hans kollegaer således ikke kun over for et jobskifte, men en eksistentiel overvejelse om, hvorvidt de overhovedet kan genfinde den samme grad af faglig tilfredsstillelse og kammeratskab et andet sted - eller om de må se sig nødsaget til at forlade et miljø, der gennem årene er blevet en anden familie, for at bevare deres professionelle integritet og velbefindende.