Er jem og fix norsk

Historien udspiller sig over en treårig periode, hvor en ældre version af Scout genfortæller begivenhederne som stemme i baggrunden, mens vi følger hende og hendes bror Jem, to naivt nysgerrige børn, der tilbringer deres sommerdage med at lege i haven og iagttage deres hemmelighedsfulde nabo, Arthur "Boo" Radley - en mand, der ikke har forladt sit hjem i årevis og spilles af Robert Duvall i filmatiseringen.

Deres far, den principfaste advokat Atticus Finch (portrætteret af Gregory Peck), er en mand med en dybfølt tillid til retssystemets integritet og lighed for alle, uanset hudfarve eller baggrund, og gennem deres opvækst lærer Scout og Jem om racismes brutale realiteter, ikke mindst takket være deres far og den farvede husassistent Calpurnia, spillet af Estelle Evans, der spiller en central rolle i familiens dagligdag.

Da dommeren i den lille by Maycomb, fremstillet af Paul Fix, tilbyder Atticus en ny sag, vækker den stor opsigt i lokalmiljøet, og børnene bliver udsat for hån og mobning i skolen på grund af faderens engagement i sagen. Scout forstår ikke helt, hvad der foregår, men genkender pludselig en af de mænd, der deltager i en lynchmob, nemlig Mr. Cunningham (spillet af Crahan Denton), som er far til en af hendes klassekammerater; med en uskyldig bemærkning om at sige hej til hans søn formår hun at få Cunningham til at skamme sig og forlade stedet.

Under den efterfølgende retssag afdækkes to vidt forskellige versioner af hændelsesforløbet: Alle enes om, at den anklagede, Tom Robinson, har hjulpet Mayella Ewell med at hugge et skab op i stykker, og at hun er blevet slået, men Atticus peger på, at det snarere kunne være Mayellas far, Bob Ewell (spillet af James Anderson), og ikke Tom, der har begået overfaldet. Tom har nemlig mistet brugen af sin venstre arm i en ulykke med en bomuldsmaskine, hvilket gør det usandsynligt, at han kunne have udført volden, mens Bob er venstrehåndet - et faktum, der taler imod ham.

Atticus hævder desuden, at Mayella burde have fået en lægeundersøgelse for at bekræfte, om der overhovedet var tale om en voldtægt. Tom benægter kategorisk at have voldtaget Mayella, men indrømmer, at hun forsøgte at kysse ham, og at han kun hjalp hende, fordi han "følte medlidenhed med hende" - en udtalelse, der provokerer anklageren, spillet af William Windom, der fordømmer Tom for at "føle medlidenhed" med en hvid kvinde, noget der i datidens dybt raceopdelte sydstater anses for fuldstændig utænkeligt og chokerende.

På trods af Atticus' overbevisende argumenter for Toms uskyld erklærer juryen ham skyldig, og selvom Atticus lover at anke dommen, virker Tom ikke overbevist om, at det vil føre til noget. Kort efter modtager Atticus den ødelæggende nyhed fra sheriff Heck Tate (Frank Overton), at Tom er blevet skudt og dræbt under et angiveligt flugtforsøg.

Atticus og Jem besøger Toms familie for at bringe den sørgelige meddelelse, og her møder de Bob Ewell, der åbent viser sin foragt ved at spytte Atticus i ansigtet. Om efteråret deltager Scout og Jem i en halloweenfest arrangeret af deres skole, hvor Scout klæder sig ud som et stykke skinkesvær; på vej hjem bliver børnene overfaldet af en ukendt skikkelse, og Jem slås bevidstløs.

En anden mystisk person dukker op og bærer Jem i sikkerhed, mens Scout flygtende kastes ind i Atticus' arme, og en læge tilkaldes for at behandle Jems skader. Da sheriff Tate ankommer for at afhøre Atticus om hændelsen, bliver Scout distraheret af en skyggefuld gestalt bag døren - det viser sig at være Arthur Radley, der reddede børnene under angrebet.

Tate afslører, at det var Bob Ewell, der stod bag overfaldet, og at han døde under tumulten. Atticus antager, at Jem i selvforsvar må have dræbt Ewell, men Tate er overbevist om, at det var Arthur, der handlede. Alligevel insisterer Tate på, at det ville være urimeligt at anklage Arthur, da hans indgriben var en heroisk dåd, og Scout sammenligner situationen med at "dræbe en sangfugl" - et symbol på uskyld.

Til sidst enes de om at fremstille Ewells død som et selvmord. Filmen Dræb ikke en sangfugl er siden blevet udvalgt til bevaring i National Film Registry, og Elmer Bernsteins ikoniske musikalske ledsagelse regnes blandt filmhistoriens mest mindeværdige soundtracks.