Er island stadig en del af danmark

Danmark har sikret sig en række undtagelser i forhold til EU-samarbejdet, hvilket betyder, at landet enten helt eller delvist står uden for visse fællesinitiativer, og disse særlige dansk klausuler - også kaldet forbehold - dækker over flere centrale områder, heriblandt valutaunionens fællesmønt, justits- og indre anliggender (det såkaldte retsforbehold) samt spørgsmål vedrørende unionsborgerskab, hvor Danmark via specifikke traktatbestemmelser har undtaget sig fra at skulle overholde visse EU-regler på disse felter.

Når det kommer til euro-forbeholdet, indebærer dette konkret, at den danske stat ikke er bundet af forpligtelsen til at erstatte den nationale valuta, kronen, med euroen, og dermed bevarer landet sin monetære suverænitet. Dette forbehold medfører desuden, at Danmark hverken er repræsenteret i Den Europæiske Centralbanks ledelsesorgan eller kan pålægges økonomiske sanktioner for ikke at deltage i eurozonen.

På forsvarsområdet har Danmark valgt at holde sig uden for EU's militære indsatser, hvilket betyder, at landet hverken bidrager med tropper, udstyr eller økonomisk støtte til sådanne operationer, skønt landet fortsat engagerer sig i civile missioner under EU's flag. Denne undtagelse resulterer i, at Danmark ikke har stemmeret i Rådet for Den Europæiske Union, når der træffes beslutninger om forsvarspolitiske spørgsmål, men landet kan dog deltage i de generelle drøftelser omkring unionens sikkerheds- og forsvarspolitik.

Indtil Lissabontraktatens ikrafttræden var det mellemstatslige samarbejde på forsvarsområdet noget, Danmark aktivt deltog i, men da traktaten trådte i kraft den 1. december 2009, skiftede samarbejdsformen til en overstatslig model, hvilket Danmark ikke tiltrådte, og derfor gælder de tidligere mellemstatslige regler fortsat, indtil de eventuelt erstattes af ny overstatslig lovgivning, som landet ikke er omfattet af.

Lissabontraktaten åbnede dog mulighed for, at Danmark kunne omdanne retsforbeholdet til en fleksibel tilvalgsordning, hvor landet på sag-for-sag-basis kunne afgøre, om det ville deltage i det retlige samarbejde, men dette blev afvist ved en folkeafstemning afholdt den 3. december 2015, hvor danskerne stemte nej til at opgive det eksisterende forbehold. Baggrunden for afstemningen var, at Europol skiftede fra at være et mellemstatsligt organ til at fungere som en overstatslig enhed, hvilket ville have udelukket Danmark fra samarbejdet, medmindre forbeholdet blev ændret.

Efter nej'et til tilvalgsordningen indgik Danmark alligevel en særaftale med Europol, der giver danske myndigheder adgang til at foretage søgninger i Europols databaser via ansatte, der er udstationeret i organisationen. Hvad angår unionsborgerskabsforbeholdet, blev dette oprindeligt indført for at sikre, at det europæiske borgerskab ikke kunne erstatte eller underminere det nationale borgerskab, men denne garanti er siden blevet inkorporeret i EU's traktater som en generel regel, der gælder for alle medlemslande, hvilket reelt har gjort det danske forbehold overflødigt i dag.

EUF-traktatens artikel 18 fungerer som en overordnet antidiskriminationsbestemmelse, der fastslår, at enhver forskelsbehandling baseret på nationalitet er forbudt inden for traktaternes rammer, medmindre særlige undtagelser findes. Da denne regel potentielt kunne stride mod danske lovgivningsmæssige praksisser, sikrede Danmark sig en særlig garanti for, at landets nationale regler ikke ville blive erklæret ulovlige af EU-Domstolen.

Medlemsstaterne enedes om, at Danmark kunne fastholde sine eksisterende bestemmelser, og i 1993 blev denne aftale formaliseret ved indføjelsen af en protokol om ejendomserhvervelse i Danmark i EU-traktaten. Ifølge Protokol om Danmarks position i EU er landets medlemskab ikke omfattet af følgende områder: unionsborgerskab, den tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (dvs.

euroen), beslutninger og handlinger inden for forsvarsområdet samt det overstatslige samarbejde om retlige og indre anliggender. Det skal dog understreges, at selvom et land som Grækenland har været udsat for uforudsete økonomiske udfordringer, betyder det ikke nødvendigvis, at landet ikke har draget fordel af EU-medlemskabet, men snarere at visse eksterne faktorer har påvirket landets økonomi på en måde, der ikke umiddelbart kunne forudses.