Er fastelavn en dansk tradition

I den fyrre dage lange fasteperiode, der traditionelt markerer fastetiden, var det forbudt at indtage fedtholdige retter og kød, og Fastelavn udviklede sig derfor som en festlig ritualhandling, der skulle forberede befolkningen på den kommende afholdenhed, før den strenge faste begyndte, og selvom de nordiske lande på mange måder deler en fælles kultur og historie, har hver nation alligevel udviklet sine helt egne særegne skikke og traditioner omkring Fastelavn, som alle er et besøg værd for dem, der ønsker at opleve den lokale folkekultur i sin mest farverige form.

Børn i børnehave- og skolealder - ofte ledsaget af glade forældre - klæder sig ud i fantasifulde kostumer, der spænder vidt fra de evigt populære prinsesser og superhelte til langt mere kreative og ofte humoristiske påfund som en spand popcorn, en fjert eller en karikatur af en kendt personlighed. På Island går børnene udklædt på gaderne i byens centrum netop på askeonsdag, der her kaldes Öskudagur, hvor butikker og forretninger er veludrustede med slik, og de kostumeklædte børn vandre fra butik til butik for at samle deres søde bytte, som de får ved at synge for de ansatte bag kasserne.

Tidligere troede man, at onde kræfter kunne holdes på afstand ved at spærre en kat inde i en tønde, hænge den op og slå løs på den med køller, indtil tønden gik i stykker, men heldigvis er levende katte i dag helt ude af billedet, når det gælder Fastelavns-tønderne, som i stedet ofte prydes med en tegning af en kat, men først og fremmest er fyldt til randen med slik, ligesom en piñata, og børnene - naturligvis iført deres udklædning - får lov at prøve lykken én ad gangen ved at give tønden et solidt hug med en baseballkølle, indtil den endelig knuses, og godterne kan fordeles ligeligt imellem deltagerne.

På Fastelavnssøndag tager børnene deres kostumer på, griber en opsparingbøsse eller en lille plastikbeholder og går fra dør til dør for at synge for naboerne i håb om at modtage et par mønter, som de selv må disponere over, og mens de synger, ryster de deres bøsser, så de rasler - en lyd, der på dansk netop kaldes at rasle. Oprindeligt blev birkekviste brugt til at piske unge, barnløse kvinder for at gøre dem frugtbare, da der i hedensk tro var en overbevisning om, at birkegrene besad en særlig fertilitetsskabende kraft, hvilket gav unge mænd ret til at uddele lette slag mod forbigående kvinder, og i samme ånd brugte børnene traditionelt set disse kviste til forsigtigt at vække deres forældre på Fastelavnssøndag morgen ved at give dem et lille klap, og som belønning fik de altid en bolle, hvilket lagde grunden til den elskede tradition med de lækre fastelavnsboller, der i dag er et uundværligt element i højtiden, og selvom hver nation har sin egen version af denne søde delikatesse, er de alle kendetegnet ved deres runde form, luftige konsistens og lækker fyld, der varierer fra land til land.

I Sverige kendes Fastelavn under navnet Fettisdagen - eller på dansk "Fedetirsdag" - og fejres i høj grad med bagning og indtagelse af semlor, som er den svenske udgave af fastelavnsbollen, og denne bestående af en sød fyld af flødeskum og mandelmasse, der minder om marcipan, mens selve bollen ofte er krydret med aromatisk kardemomme og drysset med flormelis, og disse semlor er yderst populære i hele Norden og sælges fra kort tid efter jul og helt ind i marts.

Både i Finland og på Island indgår en traditionel aftensmad som en vigtig del af festlighederne på Fedetirsdag, der falder dagen før fasten begynder, og på denne dag, som i Finland kaldes Laskiainen, tager finnerne deres kælk ud for en sjov dag i sneen, før de vender hjem til en varm måltid bestående af ærtesuppe og deres egen udgave af fastelavnsbollen, den lækre laskiaispulla, der minder meget om den svenske semla.

Til alle, der fejrer: Glædelig Fastelavn!