Er det sundt med sukkerfri slik
Mange har sikkert stiftet bekendtskab med den udbredte opfattelse, at naturlige sødemidler som honning, agavesirup, palmesukker og kokossukker skulle være markant sundere end det traditionelle hvide sukker, men hvad er egentlig fakta, og hvor meget af det søde stof kan kroppen egentlig tåle uden negative konsekvenser? Dette spørgsmål har Folkeopplysningen sat sig for at undersøge nærmere, og her præsenteres fem almindelige misforståelser om sukker, som eksperter afkræfter med videnskabelig belæg.
En af de mest dramatiske påstande lyder, at sukker er direkte giftigt for menneskekroppen, men dette er en grov forsimpling af virkeligheden. Det sukker, vi dagligt anvender i køkkenet - også kaldet sukrose - består nemlig af en nøjagtig balance mellem fruktose (frugtsukker) og glukose (druesukker), to stoffer, der naturligt forekommer i en lang række frugter, grøntsager og honning.
En anerkendt professor inden for ernæring understreger, at det er fuldstændig spekulativt og videnskabeligt uholdbart at betragte sukker som et giftstof, da både glukose og fruktose indgår som naturlige bestanddele i vores fødevarer. Glukose nedbrydes i tarmsystemet og integreres derefter som en essentiel energikilde i kroppens stofskifte, mens fruktose primært metaboliseres i leveren.
Det afgørende er snarere den samlede mængde, vi indtager, da et overforbrug kan føre til alvorlige helbredsproblemer som tandråte og vægtøgning. I et af Folkeopplysningens programmer får værten Andreas Wahl stillet den symbolske "diagnose" sukkerafhængig, men denne betragtning møder skepsis fra fagfolk. Professoren Carl Andreas Drevon pointerer, at vores spisevaner i høj grad er betingede af vaner og kulturel prægning, snarere end af en egentlig fysiologisk afhængighed.
Denne holdning deles af Erik Arnesen, der fungerer som sundhedsfaglig rådgiver i Landsforeningen for Hjerte- og Lungepatienter (LHL). Han fremhæver, at påstanden om sukkerafhængighed er yderst tvivlsom, idet mange i stedet rapporterer om trang til fedt- og saltede produkter. Det, der populært betegnes som "sukkerafhængighed," skyldes sandsynligvis mere dybdegående spiseadfærdsmønstre end en kemisk afhængighedsskabende effekt, forklarer Arnesen.
En anden udbredt myte er, at naturlige sukkeralternativer som honning eller agavesirup skulle være sundere på grund af deres oprindelse, men dette er ifølge Svein Olav Kolset, en misforståelse uden videnskabeligt grundlag. Selvom disse produkter indeholder spor af mineraler, kræver det så store mængder for at opnå en nævneværdig ernæringsmæssig fordel, at det samlede indtag af kalorier og sukker vil opveje enhver potentiel gevinst, understreger Arnesen.
En anden vedvarende forestilling er, at sukker direkte forårsager diabetes type 2, men dette er en alt for simplificeret fremstilling af sygdommens komplekse etiologi. Ifølge eksperter er type 2-diabetes i høj grad forbundet med overvægt, som igen ofte er et resultat af et langvarigt usundt kostmønster bestående af for højt indtag af fedt, sukker og alkohol.
Trine Strømfjord Gjerstad, kostrådgiver i Diabetesforbundet, præciserer, at der ud over kostvaner også indgår genetiske faktorer, fysisk inaktivitet, rygning og overvægt som udløsende elementer for sygdommen. Endelig findes der en opfattelse af, at fruktsukker i pulver- eller flydende form skulle være et sundere alternativ til almindeligt sukker, men dette afvises kategorisk af forskning foretaget af faktatjekorganisationen Faktisk.
Det afgørende parameter er den totale sukkerindtagelse, og det anbefales at reducere mængden frem for at erstatte det hvide sukker med andre former for sukker. Til gengæld kan frugt indtages med god samvittighed, da den primært består af vand og desuden indeholder væsentlige næringsstoffer som vitaminer, mineraler og kostfibre, som alle bidrager positivt til helbredet, slutter Arnesen.