Er det farligt at give kanel

Spørgsmålet om kanels sikkerhed og sundhedsmæssige fordele har længe optaget både forbrugere og forskere, og det er et emne, der fortjener en nærmere belysning, især når man skelner mellem de to primære kaneltyper, der findes på markedet: den almindeligt udbredte kassiakanel og den mere eksklusive ceylonkanel, også kendt som ægte kanel, som stammer fra træet Cinnamomum verum med oprindelse på Sri Lanka, mens kassiakanel er et samlebegreb for kanel udvundet af forskellige arter inden for slægten Cinnamomum, herunder især Cinnamomum cassia.

Den afgørende forskel ligger i indholdet af kumarin, et naturligt forekommende stof, der i betydelige mængder kan udgøre en risiko for leveren, og her adskiller de to typer sig markant, idet kassiakanel indeholder op mod 1 % kumarin, mens ceylonkanel kun rummer sporadiske, næsten umåleligt små koncentrationer. Netop denne forskel har sat gang i en debatt, der har ramt især de nordiske lande hårdt, ikke mindst Sverige, hvor den ikoniske kanelbulle nærmest er en nationalinstitution, men også Danmark, hvor den klassiske kanelsnegl står over for en usikker fremtid, da EU's strammere reguleringer af kumarinindholdet i fødevarer har fået bagerbranchen til at mobilisere.

Dog er det værd at understrege, at selvom kumarin i ekstreme doser kan være skadeligt - specielt for de under 4 % af befolkningen, der bærer en genetisk variation i enzymet CYP2A6, hvilket nedsætter leverens evne til at metabolisere stoffet - så kræver det alligevel et usandsynligt højt forbrug for at udgøre en reel trussel. Omvendt peger videnskabelige studier på, at ægte kanel ikke blot er harmløs, men faktisk besidder en række dokumenterede sundhedsfordele, heriblandt en bemærkelsesværdig evne til at stabilisere blodsukkerniveauet, hvilket gør den særligt interessant i forbindelse med forebyggelse og håndtering af type 2-diabetes, en sygdom, der i stigende grad breder sig i den vestlige verden.

Forsøg med dyr har således vist, at kanel kan genoprette cellernes følsomhed over for insulin, og hos mennesker har tilføjelse af blot 6 gram kanel til et kulhydratrigt måltid som risengrød vist sig at dæmpe den efterfølgende stigning i blodsukkeret. Derudover har kanel en positiv indvirkning på lipidprofilen ved at sænke niveauerne af triglycerider og kolesterol, og den udviser endvidere antibakterielle egenskaber, fremmer fordøjelsen og kan endda have en let blodfortyndende effekt.

Den paradoksale situation, der er opstået, skyldes i høj grad, at den billigere og mere udbredte kassiakanel har overtaget markedet, selvom det er ceylonkanelen, der bærer de egentlige sundhedsmæssige fordele uden de potentielle risici. Derfor er svaret på, om kanel er skadelig eller gavnlig, klart: når det drejer sig om ægte ceylonkanel fra Sri Lanka, er der ingen tvivl om, at den både er uskyldig og yderst næringsrig, og med julen for døren - en tid, hvor kanel traditionelt spiller en central rolle i både bagværk og drikke - er der al mulig grund til at investere i den ægte vare, helst i økologisk udgave for at undgå eventuelle rester af pesticider eller bestråling.

På den måde kan man nyde julens krydrede glæder med god samvittighed og samtidig drage fordel af kanelens mange helbredende egenskaber. Så mit klare anbefaling lyder: lad den ægte, økologiske ceylonkanel blive en fast bestanddel af kosten året rundt, ikke kun i juletiden, og udforsk dens alsidighed i alt fra klassiske kanelsnegle - gerne bagt med den rigtige kanelsort - til kreative snacks som mandler krydret med kanel og lakrids eller lækre, glutenfri æble-kanelmuffins, der kombinerer smag og sundhed på bedste vis.